Forsiden Postboks 8580, Langerak 19
9220 Aalborg Øst
Tlf.: 99 30 15 95, Fax: 99 30 15 15
E-mail: info@nordjysktransportklub.dk
www.nordjysktransportklub.dk
 
  Du er her: Home  Præsentation  Aktiviteter  Ordinære Generalforsamling 2008  INDEKS | OVERSIGT 


Ordinære Generalforsamling 2008

ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2008



Afholdt: Tirsdag den 26. februar 2008, kl. 18.00
i
Grønlandshavnens Kantine, Langerak, 9220 Aalborg Øst


DAGSORDEN var følgende:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Valg af medlemmer til bestyrelse/suppleant.
På valg:
Peter J. Petersen
Ronald Ovesen
Finn Petersen
 Suppleant: Preben Vestergaard, Nordjyske Jernbaner.
Alle er villige til genvalg.
5. Valg af revisor.
6. Indkomne forslag.
7. Handlingsplan og budget for det kommende år.
8. Fastsættelse af kontingent.
9. Eventuelt.


Formanden bød velkommen til klubbens 22. generalforsamling.
Der var mødt 24 medlemmer.

Herefter gik generalforsamlingen i gang.

Punkt 1. Valg af dirigent.

Her blev Advokat Mads Wilkens fra Hjulmand & Kaptain valgt.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var varslet
rettidigt, og at dagsorden var som fastsat i vedtægterne.
Dirigenten gik herefter over til dagsordenens næste punkt.






Punkt 2. Formandens beretning.

Beretningen var omdelt til alle fremmødte.
Formanden gennemgik beretningen, og kunne ved gennemgangen glæde sig over den fortsat store deltagelse ved klubbens arrangementer. Endvidere kan der for 2007 konstateres en vækst i medlemskredsen.

I 2007 havde vi ved arrangementer bl.a. fokus på de nye regler om køre- hviletid, kørselssikkerhed og indførelsen af Modullastvogne.
Der var besøg på nybygningen Elly Maersk på Maersk Terminalen i Århus, et spændende møde med det seneste containerskib i E- serien, der repræsenterer verdens største containerskibe.
En spændende deltagelse i arbejdet med ”Den Regionale Udviklingsplan” blev det også til i 2007; med bl.a. afvikling af den politiske tænketank før planens færdiggørelse. Et sted hvor det er godt, at NTK er med og har indflydelse.
I beretningen kom formanden ligeledes ind på den vellykkede studietur, og endelig takkede formanden de medlemmer der i 2007 har deltaget i undervisningen af eleverne fra Nordjyllands Erhvervsakademi i specialet Transport og Logistik.

Beretningen blev herefter indstillet til godkendelse, hvilket skete enstemmigt.

Punkt 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

Klubbens kasserer Thomas Hesselby gennemgik regnskabet for 2007, der udviste et overskud på i alt Kr. 35.111,00.
Regnskabet blev indstillet til godkendelse og herefter godkendt.

Punkt 4. Valg af medlemmer til bestyrelse/suppleant.

De tre bestyrelsesmedlemmer og suppleant blev alle enstemmigt genvalgt uden modkandidater.

Punkt 5. Valg af revisor.

Her indstillede bestyrelsen til genvalg af vor nuværende revisor ”Deloitte”, hvilket skete enstemmigt.

Punkt 6. Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet forslag.

Punkt 7. Handlingsplan og budget for det kommende år.

Foreløbig aktivitetsplan for 2008 og budget 2008 var omdelt til deltagerne.
Vi håber på rundvisning på den nye superfærge, der står for snarlig indsættelse mellem Hirtshals og Larvik. Hvis vi får chancen, inviteres med kort varsel, da vi skal ramme et meget snævert tidsvindue, lige inden færgen sættes i drift.
Der arbejdes i samarbejde med Regionen på en ”politisk konference” nu fastsat til den 5. maj 2008 fra 12 til ca. 17. Emnerne er godstransport og infrastruktur. På denne dag vil vi
arbejde på, at klæde vore regionale folketingspolitikere på til forhandlingerne omkring regeringens transportpolitiske arbejde, der sættes i gang efter sommerferien, hvor der tages udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens rapport.



Her må vi i regionen ind og fokusere på vore behov og ønsker, bl.a. med udgangspunkt i den Regionale Udviklingsplan, det forbundne Nordjylland. Det er vigtigt vi er med her, kommissionens anbefalinger går stort set uden om regionen. Vi skal tale godstransport og infrastruktur ikke kun med landspolitikerne; men også de kommunale regionale politikere, der nu skal på benene med handlinger bl.a. i overensstemmelse med udviklingsplanen.

Vi planlægger i år studietur med Color Line fra Kiel til Oslo, fra Oslo via Larvik og retur til Hirtshals. De faglige terminalbesøg mv. indlægges i (Kiel + Oslo)?. Der bliver altså tale om ”lidt krydstogt” krydret med socialt samvær, besigtigelse af de store færger, faglige besøg, plus turisttid i Oslo. Turen afvikles fra torsdag den 11. september med hjemkomst lørdag aften den 13. september.
Efter sommerferien er der planlagt to temaarrangementer, emnerne fastlægges senere; men transportforsikringer er bragt på banen som et emne, et andet er besøg på det nye transportcenter i Hirtshals, andre foreslag fra medlemmer modtages gerne.
Ved afslutning af punktet blev budget 2008 enstemmigt godkendt.

Punkt 8. Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslog, at kontingentet blev holdt uændret, hvilket blev enstemmigt vedtaget.

Punkt 9. Eventuelt.

Der fremkom ingen emner til drøftelse under dette punkt.

Dirigenten kunne herefter takke generalforsamlingen for fremmødet, for god ro og orden og erklære generalforsamlingen for afsluttet.

Aftenens næste punkt var en præsentation af virksomheden Siemens Wind Power A/S.
Her havde vi fornøjelsen af, at hele tre specialister fra Siemens tog os igennem et godt halvanden times spændende indlæg om virksomheden, mølleproduktion, transport og logistik og om de særlige transporter i Danmark, Europa; med fokusering på opstilling af en kæmpe møllepark i Texas USA. Til sidst så vi lidt ind i fremtiden. Hvor store bliver møllerne og hvordan bliver logistikken?
De fremmødte indlægsholder fra Siemens Wind Power A/S i Brande var:
Projektleder Erik Dahl Andersen samt
Morten Ovesen og Jimmy Westergaard fra transportafdelingen.

Aftenens sidste punkt, den fælles spisning, blev traditionen tro gennemført i god ro og orden.





Referent
Peter J. Petersen
Formand

  Printer-venlig versionPrinter-venlig version