Studie Tur til Rom 2006
Studietur til Rom 14 - 17 september 2006
I år bød Nordjysk Transportklub på en spændende studietur til Rom.
Transportturen satte denne gang fokus på et betydende europæisk transportknudepunkt.
Turen startede 14. sept. Kl. 06:30 fra Langerak, med bus til Hamborg. Der var 21 forventningsfulde og glade deltagere. Der blev serveret kaffe, øl og vand på turen til Hamborg.
Turen gik herefter med Air Berlin til ”Leonardo da Vinci” lufthavnen i Rom, en flyvetur på ca. 2 timer.
I Rom blev vi hentet af vor danske guide, som kørte os de 40 min. I bus til vort hotel, hvor vi ankom ca. kl. 18:30. Det regnede en hel del, men guiden mente at det skulle aftage de kommende dage.
Da vi havde fået vore værelser, fandt vi en lille Kinesisk restaurant i en sidegade nær hotellet, hvor vi indtog vores aftensmad. Den efterfølgende dag, spiste vi morgenmad på hotellet, hvorefter vi blev afhentet i bus, og kørt til ”Porto di Roma”
Det er en havn der de sidste 10 år, har været i en rivende udvikling, bl.a. med krydstogt skibe, ny container terminal, færge trafik, og fragt skibe.
Krydstogt trafikken til Rom, er steget eksplosivt, så de nu har ca. 1000 anløb om året, nogle gange med helt op til 9 anløb samme dag.
Vi blev modtaget af havnens marketing chef, som i deres auditorium fortalte os om udviklingen, og de fremtidige planer for havnen.
Havnen er statsejet, men drives noget nær som en privat havn, med et tilskud de sidste 5 år, på over 190 millioner Euro.
Efter det interessante foredrag, blev vi budt på en let anretning, og der blev udvekslet gaver. Herefter kørte vi til en hyggelig fiske restaurant, på stranden nær havnen. Her fik vi en fin og pragtfuld middag, og slappede af et par timer, inden turen gik tilbage til hotellet.
Samme aften var klubben vært ved en hyggelig middag, i centrum af Rom, hvorefter vi havde resten af aftenen på egen hånd. Vi fandt herefter en hyggelig udendørs restaurant, med udsigt til det oplyste Collosseum.
Efterfølgende dag, var der afgang fra hotellet kl. 0900 til en guidet byrundtur i det gamle Rom. Vejret var ikke med os, det regnede hele dagen, men der var ingen problemer med at købe paraplyer, mange gadehandlere solgte paraplyer for 5 euro.
Vi spadserede i 3 timer gennem de smalle gader, og så alle de smukke bygningsværker, og monomenter, fra det gamle romerrige, samt den berømte Spanske trappe.
Da rundturen var færdig, indtog vi en let anretning, på en lokal restaurant, og hvilede fødderne, hvorefter vi havde resten af dagen til egen disposition. Nogle tog til Peters kirken, og Collosseum, medens andre gik på shopping.
Samme aften, tog vi med metroen til centrum, og spiste aftensmad, og hyggede os, inden vi skulle rejse hjem den efterfølgende dag.
Søndag d. 17. sept. Var det så hjemrejse, vi forlod hotellet kl. 10:30, og kørte til lufthavnen, og fløj de 2 timer tilbage til Hamburg, hvor vores bus chauffør ventede, og kørt os tilbage til Aalborg.
På hjemturen gjorde vi holdt ved grænsen, hvor der kunne spises, og handles, inden vi fortsatte turen. Vi ankom til Langerak, 22:30 trætte men rige på oplevelser, og gode minder fra en dejlig tur.
Med venlig hilsen NTK. Sekretariatet.
|